Pejseguide med alt i varme nyheder



Pejseguiden.dk giver hurtigt overblik i en hel verden fyldt med nye produkter, tips og tilbud

Både de stadigt stigende oliepriser og vinterkulden gør mange af os modtagelige for et godt varmetip og en effektiv pejs med tilhørende kløvet brænde. På hjemmesiden pejseguiden.dk er der let adgang til det hele.

På hjemmesiden kan producenter og forhandlere over hele landet boltre sig med at bringe nyheder, kampagnetilbud og informationer til folk, netop når de alligevel er inde på hjemmesiden for at søge efter den slags oplysninger.

20 års pejseindsigt

- På Internets søgemaskiner finder man ikke noget særligt fyldestgørende inden for pejse-rådgivning. Derfor har vi i samarbejde med Avisredaktionen, som har næsten 20 års erfaring inden for pejsebranchen, brugt vores viden omkring opbygning af portaler, fortæller Partneransvarlig Robert Littauer fra Vision Team Internet om baggrunden for Pejseguiden.dk.

Hjemmesiden giver et hurtigt overblik over de forskellige pejsetyper, forhandlere, producenter og alt, hvad der i øvrigt er godt at vide om vedligeholdelse og optimal brug af pejse og tilbehør samt brændesalg.

- Fordelen for folk, der skal ud og investere i en pejs, er, at de på pejseguiden.dk ikke bare skal nøjes med en enkelt sælgers forklaring. Ofte vil han jo være fortaler af det pejsemærke, han selv fører i sin forretning, siger Robert Littauer.

Fri markedsføring til interesserede kunder

- Forhandlerne og producenterne får til gengæld den fordel, at de frit kan markedsføre sig selv og deres produkter med pressemeddelelser og tips og gode råd. De forhandlere, der er mest fremme i skoene og bevidste om at gøre sig synlige, vil også få mest for pengene, fastslår Vision Team, der for et beskedent månedligt beløb stiller siden til rådighed for pejseforhandlere, der har noget på hjerte.

- Det kan være særtilbud, kampagner eller nyheder, som selvfølgelig kan illustreres med billeder og en profil af virksomheden. Det er nemt for pejsebranchen at lægge deres eget materiale ind på hjemmesiden, og det gør det samtidig rigtig nemt for pejse-køberne, at finde de oplysninger, de skal bruge, fastslår Robert Littauer.

Prikken over i’et er pejseguiden.dk’s nyhedsbrev, som sendes ud til alle frivillige tilmeldte en gang om måneden. Nyhedsbrevene vil indeholde spændende konkurrencer, så alle modtagere kan deltage i kampen om attraktive præmier.