Drejbar brændeovn



Den nye Rais Gabo kan leveres med drejesokkel og Air-System.

(AR) Rais har lanceret en ny brændeovn, som kan leveres med drejesokkel, hvormed hele brændeovnen kan drejes, så man kan se bålet fra den vinkel i stuen, man ønsker det. Tillige kan Gabo forsynes med det nye Air-System, hvor tilførslen af forbrændingsluften sker direkte udefra. Det gør den dermed særlig velegnet i moderne højisolerede og tætte boliger.Der er ved designet af brændeovnen lagt afgørende vægt på en enkel betjening. Lufttilførslen styres således præcist ved hjælp af ét enkelt betjeningsgreb placeret under den store låge med en flot buet glasrude. Håndtaget på lågen er det velkendte "kolde" håndtag, som forbliver behageligt at røre ved uanset, hvor meget varme brændeovnen giver fra sig.Brændkammeret er meget rummeligt og har ingen rysterist og askeskuffe. I stedet har det en ca. 7 cm dyb bund, som giver plads til en større mængde aske. Det er derfor ikke nødvendigt at tømme Gabo for aske så ofte. I øvrigt anbefales det, at der altid ligger et lag aske på 1 – 2 cm i bunden af brændkammeret, hvilket letter optændingen.Ovnen kan opvarme rum op til 80 kvadratmeter, men kan også anvendes i mindre rum, idet det effektive reguleringssystem giver mulighed for en driftseffekt helt ned til 2kW – og vel at mærke uden af få sodet glasset i lågen.Under brændkammeret er der et rummeligt brændemagasin.

Valgmuligheder

Rais Gabo er smuk og enkel med en stil, som vil kunne passe ind i ethvert stuemiljø. Brændeovnen leveres i grå og sort, og mellem topplade og låge er en konvektionsrist, der kan fås i samme farver som brændeovnen eller i rustfrit stål. Konvektionsristen sikrer en effektiv fordeling af varmen i rummet.

Tilbehør

I Rais’ store tilbehørsprogram findes også et pejsesæt – med skovl, kost og ildrager – som smukt og funktionelt designet passer perfekt til brændeovnen.

Yderligere oplysninger og henvisning til nærmeste autoriserede forhandler, fås på Rais Internet-hjemmeside:  www.rais.dk eller på telefon 98 47 90 33.